Mand fængslet: Tæskede og stak sin kæreste med kniv

En 61-årig mand er fredag blevet fængslet i fire uger for at forsøge at dræbe sin kæreste nytårsnat

Drabsforsøget skete i Sydhavnen i København (Foto: Google Maps)
Drabsforsøget skete i Sydhavnen i København (Foto: Google Maps)

Ved du noget, så hører vi gerne fra dig - tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Nytårsnat forsøget en 61-årig mand ifølge politiet at dræbe sin kæreste i Sydhavnen i København, og nu er han blevet fængslet i fire uger.

Det oplyser Efterforskningsleder Gunnar Nørager til Ritzau

Overfaldet, hvor der blandt andet blev brugt en kniv eller et andet stikvåben, var så voldsomt, at kvinden tidligere i dag svævede mellem liv og død.

Men det er uklart, om hvorvidt hun fredag eftermiddag stadig er i livsfare.

- Hun er meget ilde tilredt, har Gunnar Nørager tidligere sagt om den 47-årige kvinde, der har været på operationsbordet efter overfaldet, som skete tidligt fredag morgen.

Der er ikke mange oplysninger om de nærmere omstændigheder, da politiet ikke har haft mulighed for at tale med den forurettede kvinde på grund af hendes tilstand.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en uddybende kommentar fra den centrale efterforskningsleder.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere