Mand fængslet: Voldtog narkopåvirket kvinde

Kvinde fik taget kvælertag og skoddet en cigaret i ansigtet under sexovergreb, lyder sigtelse

KØBENHAVNS DOMMERVAGT: En 33-årig mand blev i går lørdag varetægtsfængslet i en sag, hvor han er sigtet i forbindelse med et sexovergreb.

Den 33-årige, der har afrikansk baggrund, kom ind i Dommervagten iført uformeligt blåt bomuldstræningstøj med hvide tøfler på fødderne. Tøjet var udleveret af fængselsvæsnet, da hans eget undersøges af politiets kriminalteknikere.

Manden nægter sig skyldig, lod han vide via den beskikkede advokat, Lene Sejersen.

Konkret er manden sigtet for 15. januar i år at have voldtaget en kvinde i parkeringskælderen under Halmtorvet på Vesterbro, hvor episoden udspandt sig tidsrummet 15.15 til 17.15.

Kvinden var svært narkopåvirket, og var derfor delvist ude af stand til at forsvare sig.

Ifølge sigtelsen tog den 33-årige også kvælertag på hende, ligesom han ligeledes slukkede en cigaret i kvindens ansigt.

På grund af sagen karakter udbad anklager, Ditte Amsnæs, dørlukning, hvilket dommeren valgte at efterkomme.

Ved retsmødet slutning blev den 33-årige foreløbigt fængslet frem til 3. februar.

Det blev oplyst, at han undervejs i grundlovsforhøret havde forklaret sig. På grund af de lukkede døre, fik offentligheden ikke lov at høre, hvad han forklarede.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere