Mand falder flere etager gennem stillads

Arbejdstilsynet skal undersøge alvorlig ulykke i København, hvor mand faldt flere etager

En 37-årig mand kom tirsdag formiddag alvorligt til skade, da han arbejdede i København.

Det oplyser vagtchef Michael Andersen fra Københavns Politi.

Manden faldt tirsdag formiddag to-tre etager ned gennem et stillads på Julius Andersens vej i Sydhavnen i København.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 11.43.

Manden har slog hovedet ved faldet og blev bragt på sygehuset. Tirsdag aften er hans tilstand dog stabil.

Den 37-åriges pårørende er blevet underrettet.

Fordi der er tale om en arbejdsulykke, skal Arbejdstilsynet undersøge, hvordan ulykken kunne ske.