Mand faldt over bord fra Oslobåden: Nu er et lig fundet

Norsk politi overtager nu sagen om en druknet person, der muligvis faldt over bord fra Olsobåden lørdag nat

Her ses Stena Saga til højre i billedet og en redningsbåd til venstre. Foto: Privat
Her ses Stena Saga til højre i billedet og en redningsbåd til venstre. Foto: Privat

Den norske statsborger, der natten til lørdag faldt over bord, er nu formentlig blevet fundet død.

Det skriver det svenske medie SVT.

Helikoptere og både fra Sveriges redningscentral har frem til lørdag morgen ledt efter en norsk mand, der er faldet over bord fra Oslobåden indtil da uden held.

Klokken 8 indstillede det svenske Sjöfartsverket eftersøgningen, men ud på formiddaggen dukkede et lig op ud for Sveriges kyst.

Den døde person er ikke blevet identificeret endnu, men sagen er overdraget til det norske politi.

De overtager sagen fra de svenske myndigheder, der indtil nu har haft sagen, fordi manden faldt godt tyve meter fra ottende dæk af Oslobåden omkring klokken 02.30 natten til lørdag ud for Fjällbacka i netop Sverige.

- Vi har informeret slægtninge om, at der er fundet en person, som kan være deres slægtning, siger Jonas Fabritius Christoffersen, pressechef hos Kripos, der er det norske kriminalpoliti ifølge det svenske medie.

Tyder på et uheld
Der er ifølge den norske avis VG intet, der tyder på, at han blev skubbet. Flere vidner skal have set ham falde.

Vandet var omkring ti grader varmt, og det blæste 10-12 meter per sekund i nat. Samtidig var sigtbarheden dårlig i mørket.

Færgen "Stena Saga" fik instruktioner om at holde sig i området for at hjælpe til med eftersøgningen. Også "Crown Seaways", der var på vej til København, og "Color Magic", der havde kurs mod Kiel, deltog i eftersøgningen.

Den savnede mand var på båden i et selskab med "flere andre". Det fortæller Jesper Waltersson, der er pressechef hos Stena Line.

Opdateres..

Se også: Forsvundet i havet: Mand faldet over bord fra Oslobåden til Danmark Se også: Forsvundet i havet: Mand faldet over bord fra Oslobåden til Danmark

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere