Mand fastklemt under bil

En 51-årig mand blev fastklemt under sin bil, da han var i færd med at reparere den i sin indkørsel

En mand blev lørdag mast under sin bil mens hans reparerede den.

En mand fra Kvistgård i Nordsjælland er lørdag kommet slemt til skade, mens han var i gang med at reparere sin bil i indkørslen til sit hus.

Af ukendte årsager trillede bilen hen over manden, som blev fastklemt under køretøjet.

Se mere video på Local Eyes.

Kone ringede 112
- Det er hans kone, der finder ham og ringer 112.

- Han er ukontaktbar da ambulancerne ankommer, fordi bilen presser på hans lungesystem. Så man går i gang med hjerte- og lungeredning, og så bliver han fragtet ind til Rigshospitalet, siger vagtchef hos Nordsjællands Politi, Dyre Sønnicksen.

Han kan endnu ikke oplyse noget om mandens tilstand, efter at han blev behandlet af redningspersonalet på stedet.

Nordsjællands politi modtog anmeldelsen klokken 17.41, og den 51-årige ankom til Rigshospitalets Traumecenter klokken 18.31.

Klokken 21.45 oplyser Nordsjællands politi til Ekstra Bladet, at den 51-årige mand er lagt i kunstigt koma. De kan dog ikke kommentere hans tilstand yderligere.

- Han ligger indtil videre i respirator, siger vagtchef Dyre Sønnicksen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere