Mand frarøvet værdifuld bil i rigmandskvarter

Politiet håber på vidner i sag om usædvanligt røveri søndag aften i Klampenborg.

To mænd bevæbnet med pistoler overtog søndag aften en værdifuld bil i Klampenborg.

En mand havde netop parkeret en Audi, da han blev passet op af to mænd, der var bevæbnet med hver sin pistol, oplyser Nordsjællands Politi.

Røveriet skete klokken 19.22, og efter at have fået udleveret nøglerne stak de to mænd af med bilen.

I forbindelse med efterforskningen håber politiet på at få oplysninger fra eventuelle vidner.

Ifølge beskrivelsen har den ene afrikansk udseende og er cirka 190-195 centimeter høj og spinkel af bygning.

Manden talte dansk og var iført en anorak eller hættetrøje, som var snøret til ved ansigtet. Den anden mand er ikke så høj, men der er ikke flere oplysninger om ham, fremgår det af politiets døgnrapport.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere