Mand fundet død efter otte år - forsvandt efter at have mistet sin kone

Den 74-årige mand, der blev fundet død mandag i en grøft ved jernbanen i Slagelse, var deprimeret, før han forsvandt, oplyser mandens familie til politiet

Det bliver formentlig aldrig opklaret, om en 74-årig mand blev ramt af toget, og om han selv havde besluttet sig for at tage sig af dage, da han i 2007 forsvandt sporløst fra sit hjem i Slagelse.

Eller om manden døde af mere naturlige årsager.

Det fortæller vicepolitikommissær Hugo Larsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.

Se mere video på localeyes.dk.

Mandag fandt et arbejdssjak, som arbejder med at grave grøfter for BaneDanmark, knoglerester og tøj i en grøft ud mod jernbanelegemet i den nordøstlige del af Slagelse. Og ifølge Hugo Larsen er det næsten helt sikkert, at det er den 74-årige, som nu er dukket op.

- Der blev fundet et Falck-kort i hård plastic på manden. Og så fandt vi også nogle dele i metal, som er brugt til nogle hofteoperationer, som manden har fået foretaget. Derfor føler vi os overbeviste om identiteten, siger Hugo Larsen.

Der skal gennemføres et formelt ligsyn torsdag, og så skal en DNA-analyse i løbet af 14 dage give familien og de efterladte endelig vished for, at det er den 74-årige.

112 - 22. jun. 2015 - kl. 23:41 Trykkerichef om ligfund i baghaven: Vi kommer aldrig dernede

Mistede sin kone
Ifølge børnene til den 74-årige havde deres far en svær periode, idet han kort før sin forsvinden mistede sin kone. Selv om politiet vil gå langt for at få fastslået en dødsårsag, så er det ikke sikkert, at det lader sig gøre. Og derfor får man muligvis aldrig svar på, om det var en ulykke, at manden enten blev ramt af toget eller faldt i grøften, eller om han mere aktivt havde besluttet sig for at tage sig selv af dage.

- Vind og vejr har ødelagt meget over årene. Og det er heller ikke hele liget, som er blevet fundet, men alene dele af det, forklarer Hugo Larsen.

Den 74-årige blev fundet mellem en industrigrund på Skovsøvej og selve jernbanelegemet. Det er Sjællandske Avistryk, der ejer industrigrunden, og trykkerichef Carsten Runge fortalte mandag aften til Ekstra Bladet, at ingen kommer på stedet.

Det kan være forklaringen på, at manden først nu er blevet fundet.

Da den 74-årige forsvandt i 2007, iværksatte politiet en større eftersøgning. Også med hunde. Uden resultat.

- Det er godt at få opklaret sagen. Ikke mindst også af hensyn til familien og de efterladte, siger Hugo Larsen.

112 - 22. jun. 2015 - kl. 19:33 Jernbanefolk finder ligrester i grøft

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere