Mand fundet død i park

Politi betragter dødsfald som mistænkeligt, og park er fortsat afspærret

Se video fra området her

Ved du noget? Send os dit tip i en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

Politiet har afspærret et større område ved Bernstorffsparken i Gentofte efter fundet af en død mand.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

- Vi har haft et dødsfald, som muligvis er en vagabond eller lignende, og det er vi i gang med at undersøge, siger Steffen Østergaard, vagtchef ved Nordsjællands Politi, til Ekstra Bladet.

Manden blev fundet af en løber på en bænk i et skur, som ligger bag nogle kiosker i parken. Politiet har derfor afspærret området omkring kioskerne og nogle nærliggende stier.

- Vi betragter det som et mistænkeligt dødsfald, og derfor har vi sat en større undersøgelse i gang indtil vi er 100 procent sikre på årsagen, siger vagtchefen.

Politiets teknikere har gennem det meste af eftermiddagen arbejdet på stedet, hvor en endnu uidentificeret mand blev fundet død omkring klokken 15. (Foto: Kenneth Meyer)
Politiets teknikere har gennem det meste af eftermiddagen arbejdet på stedet, hvor en endnu uidentificeret mand blev fundet død omkring klokken 15. (Foto: Kenneth Meyer)
 

Teknikere undersøger gerningssted
Politiet blev alarmeret om fundet af den døde mand klokken 15.08, og kort før klokken 17 arbejder politiets teknikere fortsat på stedet.

Det har endnu ikke været muligt at fastlægge mandens identitet.

- Vi har noget teknisk støtte på vej derned, som skal gå ind på gerningsstedet og undersøge nærmere, imens de første efterforskere er i gang med afhøringer på stedet, siger Steffen Østergaard.

Politiet har det meste af eftermiddagen afspærret det område af parken, hvor den afdøde mand blev fundet. (Foto: Kenneth Meyer)
Politiet har det meste af eftermiddagen afspærret det område af parken, hvor den afdøde mand blev fundet. (Foto: Kenneth Meyer)

Der er endnu ingen tidshorisont for, hvor længe området i parken vil forblive spærret.

Ekstra Bladet følger sagen...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere