Mand fundet død i vejkanten

En 57-årig mandlig cyklist blev tirsdag morgen fundet livløs i vejkanten efter en alvorlig trafikulykke i Hasselager

En alvorlig ulykke i krydset mellem Kolt Kirkevej og Hovedvejen i Hasselager har kostet en 57-årig cyklist livet.

Det oplyser Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Ulykken skete klokken 07.23, og politiet oplyser, at der formentlig er tale om en soloulykke på cyklen.

Efter sigende væltede manden på sin cykel og slog hovedet ned i kanten, viser bilinspektørens undersøgelse på stedet.

Efterfølgende blev han kørt på Aarhus Universitetshospital, hvor han godt en time senere blev erklæret død, skriver politiet.

De pårørende er underettet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere