Mand fundet død nær elskab

En 45-årig mand blev tirsdag fundet død ved et arbejdskøretøj nær et elskab. Når arbejder politiet på at finde ud af, hvad der helt præcist skete

En 57-årig kvinde fra Karlslunde gjorde tirsdag morgen et uhyggeligt fund ved et elskab på Strandgårdsvej i Karlslunde nær Greve.

Her fandt hun tirsdag morgen kl. 9.13 en livløs mand bag et arbejdskøretøj, og hun ringede straks til Alarmcentralen. Den 45-årige mand blev efterfølgende kørt på hospitalet, men hans liv stod desværre ikke til at redde.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

I første omgang lignede det en arbejdsulykke, da der var foregået noget arbejde ved elskabet. Derfor var det nærliggende at tro, at manden havde fået stød.

'Arbejdstilsynet, elselskabet og antennedistrubutøren kom til stedet, således at alle parter kunne få klarlagt, om der var tale om en arbejdsulykke, og hvad der i givet fald kunne været sket, herunder om den nu afdøde mand kunne have fået et stød,' skriver politiet.

Men nu er de i tvivl om, hvad der helt præcist er sket.

'Under efterforskningen af omstændighederne fik politiet oplysninger politiet om, at den 45-årige måske også kunne have fået et ildebefindende under sit arbejde på grund af helbredsmæssige problemer. Derfor skal politiet nu sammen med en læge undersøge den 45-årige nærmere for at finde ud af, om han var været udsat for en arbejdsulykke, eller om der kan være tale om et ildebefindende', skriver politiet.

Manden er senere blevet identificeret som en 45-årig mand fra Fredericia. De pårørende er blevet underrettet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere