Mand fundet død på åben gade

Politiet er meget sparsomme med oplysninger i sag om en mand, der er fundet død i Hornbæk

Politiets teknikere har arbejdet til ud på natten efter det usædvanlige fund. (Fotograf/redigering: Kenneth Meyer/Lasse Brøndal)

Ved du noget? Send os et tip i en sms (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

En mand er sent mandag aften blevet fundet død i Hornbæk i Nordsjælland.

Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.

- Vi arbejder stadig på stedet og betragter forholdet som mistænkeligt. Undersøgelser fortsætter til ud på natten, skriver politiet.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet, er manden blevet fundet død midt på gaden.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Klokken halv fire oplyser vagtchef Erik Skriver, at der er tale om en 39-årig mand.

Uvist hvor han er død
Politiet er dog fortsat sparsomme med oplysninger i sagen.

- Hvor i Hornbæk er manden fundet død?

- Vi ved, hvor han er fundet, men vi er endnu ikke sikre på, at det også er der, han er død, siger vagtchefen.

- Hvis han ikke er død samme sted, som han bliver fundet, vil det så sige, at I betragter sagen som et drab?

- Vi har ikke yderligere oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt.

Politiet arbejder på at underrette mandens pårørende.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Se mere video på localeyes.dk

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere