Mand fundet død på cykelsti

En 51-årig mand blev sent onsdag aften fundet død på en cykelsti i Hvalsø nær Lejre. Der er ingen tegn på en forbrydelse, men politiet undersøger sagen

To forbipasserende på Horseager i Hvalsø nær Lejre fik sent onsdag aften et chok, da de fandt en livløs mand på cykelstien.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Borgerne fandt den 51-årige mand klokken 23.00 og begyndte straks med livreddende førstehjælp

Desværre stod mandens liv ikke til at redde, og han blev erklæret død, efter han var blevet fløjet til Rigshospitalet.

Ifølge politiet er der ingen tegn på, at der er foregået noget kriminelt, men de undersøger sagen nærmere.

Manden var fra Roskilde, og de pårørende er underettet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere