Mand fundet død under havetraktor

Manden har formentligt fået et ildebefindende, da han slog græs

Ved du noget, så tip os på sms/mms 1224 (alm, takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Fredag morgen klokken 7.45 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse, om at en mand var blevet fundet bevidstløs under en havetraktor i Hals.

Det fortæller vagtchef i Nordjyllands Politi Poul Fastergaard til Ekstra Bladet.

- Der kommer nogle mennesker forbi, som ser denne her havetraktor liggende i grøft. Den ligger henover en ældre mand. De får ringet 112 og får ham fri, siger vagtchefen.

- Da beredskabet kommer frem, bliver han erklæret død, siger han.

Manden var ifølge TV2 Nord i færd med at slå græs på Drøvten 40 i Hals for nogle venner, som bor på en nærliggende gård, da han fik det ildebefindende.

- Han har formentligt fået et ildebefindende og er kørt ned i grøften, hvorefter traktoren er tippet rundt, og den er landet oven på ham, siger vagtchefen.

De pårørende er underrettet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere