Mand fundet dræbt i lejlighed: Gerningsvåbnet mangler

Fyns Politi har fundet en død mand i en lejlighed i Vollsmose. Det bekræfter de over for Ekstra Bladet

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En mand er fundet død i en lejlighed på Vollsmose Alle i Odense.

Det bekræfter Fyns Politi over for Ekstra Bladet.

- Vi får anmeldelsen klokken 17.49 om, at der ligger en død mand i en lejlighed. Vi ankommer til stedet og kan bekræfte, at dette er rigtigt, siger vagtchef Asbjørn Larsen.

Han fortæller, at politiet formoder, at der ligger en kriminel handling bag dødsfaldet.

- Vi har en person anholdt, men vi har ikke sigtet personen for noget endnu, siger han.

Han ønske på nuværende tidspunkt ikke at komme med yderligere kommentarer og vil heller ikke forklare, hvorfor politiet mener, at der er tale om kriminel handling.

- Vi forventer at komme med en opdatering senere, siger vagtchefen.

77-åring mand dræbt
Klokken 23.50 fortæller den centrale efterforskningsleder, vicepolitikommissær Jack Liedecke, at offeret er en 77-årig mand.

- Da vi ankommer til lejligheden er der udover den dræbte to personer til stede. Den ene er en kvinde - og den anden er en 48-årig mand, som vi nu har sigtet for drabet, siger efterforskeren til Ekstra Bladet.

Han ønsker ikke at fortælle, hvad de to personer lavede i lejligheden.

- De har alle en familiemæssig relation, uden at jeg vil komme nærmere ind på, hvad den er på dette stadie i efterforskningen, siger han.

Politiet har haft den sigtede til afhøring, men de ønsker ikke at fortælle, hvordan den 48-årige mand forholder sig til sigtelsen.

Den centrale efterforskningsleder fortæller, at man er helt sikker på, at der er en kriminel handling bag dødsfaldet.

- Vi mener, at den 77-årige manden er blevet dræbt med stump vold, men vi mangler stadig gerningsvåbnet, siger Jack Liedecke

Han oplyser, at man sammen med anklagemyndigheden vil tage stilling til, hvornår den 48-årige skal fremstillet i grundlovsforhør.

Ekstra Bladet følger sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere