Mand fundet livløs på gaden efter spark i hovedet

En 33-årig mand blev fundet livløs på gaden i Høje-Taastrup søndag morgen

Tidligt søndag morgen blev en 33-årig mand fundet livløs på Høje Taastrup Vej i Høje-Taastrup.

Københavns Vestegns Politi fik anmeldelsen kort før klokken 5.30 søndag morgen, og på stedet fandt de to mænd. En 25-årig mand, som var ved bevidsthed, og altså den 33-årige, bevidstløse mand.

Det skriver TV2 Lorry.

Der var ifølge politiet tale om to etniske danskere, som var blevet overfaldt af to unge mænd, som også var etniske danskere.

- De blev overfaldet med knytnæveslag og spark. Vedkommende, der blev fundet ukontaktbar, var også blevet sparket i hovedet, siger vagtchef Henrik Andreasen til TV2 Lorry.

Den 33-årige mand blev kørt til Rigshospitalet, men han havde ingen skader og var ikke i livsfare.

Hundepatruljer ledte efterfølgende i området efter spor, men det lykkedes dem ikke at finde frem til gerningsmændene. Politiet afviser, at der er tale om et bandeopgør, men derudover ved de ikke, hvad der ligger til grund for overfaldet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere