Mand fundet skudt: 'Hunden fulgte et blodspor'

Det var en hundelufter med sin to år gamle cockerspaniel, der fandt den yngre mand liggende død i park 

Alfred fandt den døde person. (Foto: Privat/Kenneth Meyer)

Det var den to år gamle cockerspaniel Alfred, som i morges fandt den yngre mand liggende død i Valby parken i København.

Fundet af den unge mand medførte hurtigt en kæmpe politiafspærring i området, mens kriminalteknikere har arbejdet rundt om liget hele formiddagen.

Den sorte cockerspaniel var ude på morgentur, da den i følge sin kvindelige ejer gjorde opdagelsen.

- Politiet sagde til mig, at hunden har haft fulgt et blodspor, siger kvinden til Ekstra Bladet.

Hun har ikke lyst til at have sit navn frem, men fortæller, at hunden kom tilbage til hende, og hun fulgte efter den.

På afstand fra stierne og hen over græsarealet havde hun ikke selv opdaget den livløse person, der lå på ryggen, før hunden kom tilbage til hende, og hun gik efter den.

- Det var helt tydeligt, at han var død. Jeg behøvede ikke at røre ved ham, siger hun til Ekstra Bladet om den livløse person.

Hun lagde straks mærke til blodet ved mandens mave, men tænkte først, at der kunne være tale om en blodprop, og hun ringede 112.

Der gik tre minutter, så var ambulancen på stedet.

- Og få minutter efter var der adskillige politibiler, siger hun.

Politiet har i eftermiddag meldt ud, at den afdøde er blevet skudt, og at han tilhører bandemiljøet.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere