Mand gemte maskinpistol og pumpgun i kolonihave

En 29-årig mand er idømt tre år og ni måneders fængsel for blandt andet besiddelse af tre våben

Da politibetjente i juli sidste år ransagede et kolonihavehus i Kalundborg i Nordvestsjælland fandt de en maskinpistol, en pumpgun og en riffel med kikkertsigte.

Det koster nu en 29-årig mand tre år og ni måneders fængsel, som han fredag blev idømt ved Retten i Holbæk, oplyser anklagemyndigheden i Midt- og Vestsjælland og det lokale medie sn.dk.

Manden valgte at anke dommen på stedet.

Ud over de tre våben blev han dømt for vold, hæleri og overtrædelser af færdselsloven. Han fik også frakendt sit kørekort.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere