Mand genoplivet efter voldsom arbejdsulykke

En mand fik hjertestop, da han onsdag kom i klemme mellem en el-palleløfter og en reol. Han blev genoplivet

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En mand er onsdag blevet genoplivet efter en arbejdsulykke i Priorparken i Brøndby.

Det oplyser vagtchef Lars Jørgensen ved Københavns Vestegns Politi.

- Manden har stået på en elektrisk palleløfter og er kommet i klemme mellem den og en stor, kraftig industrireol.

- Han sidder ubehjælpsomt fast og får så hjertestop. Vi får ham genoplivet, og han ligger nu på traumecenter, siger Lars Jørgensen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 18.26. Klokken 00.45 er mandens tilstand stadig alvorlig, oplyser vagtchefen.

Vagtchefen kan ikke oplyse, hvor gammel han er, da hans pårørende ikke er orienteret om ulykken.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere