Mand hang 14 timer på høj skorsten: Nu er han død

Mystisk dødsfald - politiet har mange spørgsmål omkring mandens dødsfald på den 88 meter høje skorsten

Matt Kennerly fra politiet i Cumbria fortæller her om redningsaktionen, der i sidste ende slog fejl. Video: Reuters

En mand i 50'erne, der hang med hovedet nedad i 14 timer fra en 88 meter høj skorsten i den engelske by Carlisle, døde mandag eftermiddag. Det bekræfter politiet fra Cumbria.

Manden døde før selve redningsaktionen kunne udføres. Liget af manden blev frigjort fra skorstenen og bragt ned til jorden af brandvæsenet samt andet redningspersonale.

Det skriver flere medier heriblandt The Guardian og Independent.

Her er nogle af redningsfolkene ankommet til skorstenen for at redde manden. Han var dog død, inden redningsfolkene kom op i toppen af skorstenen. (Foto: Ritzau Scanpix)
Her er nogle af redningsfolkene ankommet til skorstenen for at redde manden. Han var dog død, inden redningsfolkene kom op i toppen af skorstenen. (Foto: Ritzau Scanpix)

Manden er angiveligt klatret hele vejen til tops i skorstenen på en stige, der er monteret udvendigt på skorstenen. Øverst på den 88 meter høje skorsten sad han fastklemt mellem stigen og selve skorstenen. Da redningspersonalet kom frem til manden via en høj kran, hang manden med hovedet nedad i bar overkrop.

Politiet i Cumbria har startet en efterforskning for blandt andet at finde ud af, hvordan manden døde, og hvordan han kunne komme til at blive fastklemt mellem stigen og skorstenen. Matt Kennerly fra politiet i Cumbria har også sagt følgende til The Guardian.

- Vi ønsker også at finde ud af, hvordan og hvorfor manden er kravlet op i den høje skorsten, fortæller Matt Kennerly om det mystiske dødsfald.

Skorstenen bliver i øvrigt kaldt Dixon's Chimney. Den blev færdigbygget i 1836 og var dengang Englands højeste skorsten.

En meget høj kran blev rekvireret i forbindelse med redningsaktionen. Foto: Ritzau Scanpix
En meget høj kran blev rekvireret i forbindelse med redningsaktionen. Foto: Ritzau Scanpix

1 af 3 Her er nogle af redningsfolkene ankommet til skorstenen for at redde manden. Han var dog død, inden redningsfolkene kom op i toppen af skorstenen. (Foto: Ritzau Scanpix)
2 af 3 En meget høj kran blev rekvireret i forbindelse med redningsaktionen. Foto: Ritzau Scanpix
3 af 3 Her ses den 88 meter høje skorsten 'Dixon Chimney', der kostede en mand livet. Han hang i 14 timer med hovedet nedad fra skorstenens top. Foto: Ritzau Scanpix

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere