Mand hugger sin vens penis af med økse fordi hans egen var mindst

En penis-misundelig mand var så vred over at tabe, at han skar vedhænget af sin ven

En 52-årig mand blev tilsyneladende så vred over, at hans vens penis var større end hans egen, at han huggede vennens af. (Foto: Colourbox)
En 52-årig mand blev tilsyneladende så vred over, at hans vens penis var større end hans egen, at han huggede vennens af. (Foto: Colourbox)

En 52-årig russisk mand er blevet anholdt efter at have hugget sin 47-årige vens penis af med en økse.

Det fortæller det lokale politi ifølge Daily Mail.

De to kammerater havde angiveligt drukket, og var begyndt at mundhugges om størrelsen på deres respektive vedhæng. Skænderiet resulterede i, at den 52-årige og den 47-årige lavede en intern konkurrence, for at afgøre, hvis lem, der var det største. Da den 52-årige tabte, blev han så vred, at han greb en økse og slog vennen i hovedet med den. Derefter tog han fat i den 47-åriges penis og skar den af med øksen.

- Mændene havde drukket tæt i to dage, hvilket førte til et voldeligt skænderi, lyder det ifølge det britiske medie fra en talsmand fra politiet.

- Da der ikke var flere ord tilbage, trak gerningsmanden en økse, og slog først modstanderen i hoved, for så at skære hans manddom af.

Det var en nabo, der hørte den 47-årige mands skrig, som kontaktede politiet.

Mændene, som ikke er navngivne i medierne, har angiveligt kendt hinanden siden de var børn.

Den 52-årige ’kammerat’ risikerer nu op mod otte års fængsel, hvis han bliver dømt for at påført sin ven alvorlige skader.

For nylig fik en stakkels mand maltrakteret sin penis af en ubuden toilet-slange, mens han sad på tønden.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere