Mand i 14 meters rulletrappestyrt: Hoppede op på gelænder

Den 36-årige mand var i flere timer i livfare, men lægerne beskriver nu hans tilstand som stabil

Så langt faldt manden. (Foto: Anthon Unger/Privat)

Ved du noget? Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

Et dumdristigt stunt på en rulletrappe bragte søndag formiddag en 36-årig mand i livsfare. Lægerne betegner dog tidligt søndag aften hans tilstand som stabil.

Den herboende udenlandske statsborger styrtede søndag eftermiddag 14 meter ned i indkøbscentret Fields på Amager, og politiet har nu kigget på overvågningsfilmen og talt med vidner til den blodige episode.

- Vi kan konstatere, at han står med ryggen mod det ene gelænder på rulletrappen, hvor han tager fra som for at sætte sig op på det, men falder bagover og falder ned, siger den centrale vagtleder ved Københavns Politi Carsten Reenberg til Ekstra Bladet.

Styrtet skete i toppen af rulletrappen fra cirka 14 meters højde og for øjnene af flere chokerede ansatte og kunder i shoppingcentret.

(Foto: Mikkel Johansen/alarm112danmark.dk) 112 - 6. sep. 2015 - kl. 11:31 Mand i livsfare: Faldt 14 meter i shoppingcenter

Vagtlederen kan ikke komme nærmere ind på omstændighederne omkring faldet.

Ifølge vidner på stedet, som Ekstra Bladet har talt med, blev blev spændt fast til et såkaldt spine board, før han blev løftet ud af en stor blodpøl og i al hast bragt på Rigshospitalets Traumecenter.

- Der er en del blod på gulvet, lød det fra vidnet, som fortalte, at manden lå ved nogle rulletrapper.

Manden bor ifølge politiet på Amager, og politiet har 'underrettet det, de kunne'.

Artiklen fortsætter under billedet...

 

Mange handlende og ansatte i indkøbscenteret har overværet episoden, og er blevet tilbudt psykologisk bistand.

- Cirka 15 personer har taget imod tilbuddet. Vi har sendt en læge ud for at tale med dem, der blev samlet derude, og havde brug for akut hjælp. De er derudover blevet vejledt om, hvad de skal gøre, hvis de får det værre, siger Carsten Reenberg til Ekstra Bladet

Politiet afviser, at der er sket en forbrydelse.

Ulykken skete omkring klokken 11.

Ved du noget? Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

1 af 2 
2 af 2 (Foto: Mikkel Johansen/alarm112danmark.dk)