Mand i drukneulykke - læger kæmper for hans liv

En mand er fredag eftermiddag reddet i land på Bornholm

Ved du noget? Tip os på Ekstra Bladet på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En mand er fredag eftermiddag blevet reddet i land ved Arnager på Bornholm i det, som politiet betegner som en drukneulykke.

- Vi fik meldingen via alarmcentralen 112 klokken 15.45. Det, jeg ved, er, at en mand er blevet samlet op i havet ud for Arnagervej, siger vagthavende ved Bornholms Politi, Henning Siezing, til Ekstra Bladet.

Der er ifølge Henning Siezing taget initiativ til at give manden livreddende førstehjælp.

- Lægerne har taget over på stedet, siger Henning Siezing, som endnu ikke kan sige mere om hverken omstændigheder eller om, hvem manden er og om hans tilstand i øvrigt.

- Vores folk, der ved noget, er stadig på stedet og har ikke meldt tilbage, siger Henning Siezing.

TV2 Bornholm mener at vide, at der er tale om en udenlandsk mand, som formentlig har været ude at fiske med waders og har mistet balancen. Ifølge TV2 Bornholms oplysninger blev manden reddet i land af en lokal fisker i en lille båd.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere