Mand i kritisk tilstand efter kollision med træ

En 58-årig mand er indlagt på Odense Universitetshospital med hårde kvæstelser efter sammenstød med træ. Hans tilstand er kritisk

Foto: Google Maps
Foto: Google Maps

Ved du noget eller har du billeder fra stedet? Så kontakt os i en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

En alvorlig trafikulykke på Sydfyn nær Millinge onsdag formiddag har betydet, at en 58-årig mand er sendt til Odense Universitetshospital.

Det oplyser Fyns Politi til Ekstra Bladet.

- Der er tale om en personbil, hvor føreren i en kurve ude i skoven mistede kontrollen over bilen, højst sandsynligt på grund af den fedtede kørebane og han har givet den lidt for meget gas. Og så snurrer bilen rundt og ryger ind i et vejtræ, siger Hans Jørgen Larsen, vagtchef ved Fyns Politi, til Ekstra Bladet.

Føreren af bilen, en 58-årig mand, var efterfølgende fastklemt og måtte klippes fri, og han blev siden bragt til Odense Universitetshospital, hvor han i øjeblikket bliver behandlet.

- Han er fortsat i kritisk tilstand, men er ved bevidstheden, siger Hans Jørgen Larsen

Ud over den 58-årige mand befandt sig desuden hans to døtre og hans svigersøn i bilen, men de er alle sluppet fra ulykken uden alvorlige skader.

Færdselsuheldet skete kort efter klokken 11, og vejen har efterfølgende været spærret i godt to timer.

Ekstra Bladet følger sagen...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen