Mand i kritisk tilstand efter skudepisode

En mand er blevet ramt af et skud. Der er fortsat ikke foretaget nogen anholdelser

Video: fredericiainfo.dk

Ved du noget om sagen? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Send os dit tip i en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

En mand er tidligt onsdag aften blevet ramt af skud på en adresse på Falkevej i Fredericia.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Mandens tilstand bliver ifølge politiet betragtet som værende kritisk.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke foretaget nogen anholdelser i sagen, og det er endnu ikke klarlagt, hvorvidt der er tale om et vådeskud eller en bevidst handling.

Ifølge fredericiainfo.dk bad politiet klokken 22.10 folk i nærheden på Falkevej om at holde sig inden døre, imens politiet arbejdede på stedet.

- Vi hørte en masse brag, og så så vi en del politibiler komme, siger et vidne ifølge mediet.

Politiet blev anmeldt om hændelsen klokken 18.27 og har siden haft gang i en større aktion på stedet, oplyste vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi tidligere på aftenen til Ekstra Bladet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere