Mand i kritisk tilstand: Kørte ind i træ

En mand er i kritisk tilstand, efter at han forulykkede i sin bil natten til torsdag

Mandens pårørende er underrettet om ulykken, og politiet er ikke længere på ulykkesstedet. Video: Local Eyes

En 37-årig mand blev onsdag nat fløjet til Rigshospitalets Traumecenter efter en alvorlig ulykke.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

- Der er tale om en soloulykke. Men præcist, hvad der har forårsaget ulykken, ved vi endnu ikke, forklarer vagtchef Henrik Alstrup og fortsætter:

- Manden kører af ukendte årsager sin VW Lupo af vejen og ender med at ramme i et træ. Herefter bliver der ringet 112, og folkene på stedet kan så konstatere, at han er i kritisk tilstand.

- Derfor bliver han fløjet til Traumecenteret på Rigshospitalet, hvor han fortsat befinder sig.

Se mere video på Local Eyes.

Ulykken skete på Græstedvejen lidt uden for Gilleleje i Nordsjælland. Ulykken skete kort før klokken 02.00 natten til torsdag.

Mandens pårørende er underrettet om ulykken, og politiet er ikke længere på ulykkesstedet.

Skærm

Hent flere
Hent flere