Mand i kritisk tilstand: Ramt af kraftig kørestrøm

En mand er søndag morgen kørt hastigt til Rigshospitalet efter en alvorlig ulykke

Den strøm, der kører gennem ledningerne er så kraftig, at man kan få livsfarlig strøm igennem sig uden at røre ved selve ledningerne (Video: Kenneth Meyer)

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

Søndag morgen er en blot 17-årig dreng kommet alvorligt til skade i en ulykke på Høje Taastrup station.

Det bekræfter Københavns Vestegns Politi over for Ekstra Bladet.

Klokken 06.24 mødte politiet op på stationen, hvor drengen var alvorligt såret.

- Den 17-årige var kravlet op på et tog - formentlig et godstog - der holdt derude. Da han kommer op på toget får han kørestrøm igennem sig, siger vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Peter Grønbek til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Teenageren var ifølge politiets oplysninger alene, da ulykken skete.

Han er nu kørt hastigt til hospitalet med politi-eskorte.

- Han er bragt til traume i kritisk tilstand på Rigshospitalet, siger vagtchefen.

Politiet arbejder nu på at fastlægge det præcise forløb.

Artikler fortsætter under billedet...

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Ikke første gang
Det er desværre ikke første gang, at politiet er blevet tilkaldt, fordi unge mennesker har fået strøm efter at have kravlet på togene.

- Det sker af og til, at folk kravler op på et tog uden at vide, hvad de har med at gøre, siger Peter Grønbek.

Den kørestrøm, man i disse tilfælde kan blive ramt af, er særdeles alvorlig.

- Det er en enorm stærk strøm, de kan få igennem sig, og det ender desværre ofte med døden, forklarer vagtchefen.

Den strøm, der kører gennem ledningerne er så kraftig, at man kan få livsfarlig strøm igennem sig uden at røre ved selve ledningerne.

Her kan du læse om, hvorfor kørestrømmen er så farlig.