Mand i livsfare efter ulykke på handicap-knallert

Knallertkøreren overholdt ikke sin ubetingede vigepligt, oplyser politiet

En 62-årig mand er ifølge politiet i 'overhængende livsfare' efter han fredag formiddag undlod at overholde sin ubetingede vigepligt i Hillerød og blev ramt af en bil.

Manden kom kørende på en handicapknallert ved vejkrydset Frederiksværksgade og Præstøvej/Nordhøjvej omkring klokken 11.30, men stoppede ikke, som han skulle. Han blev påkørt af en bil, siger vagthavende hos Nordsjællands Politi, Peter Olesen, til Ekstra Bladet.

Efter ulykken blev knallertkøreren kørt på traumeafdelingen på Rigshospitalet, fordi der var mistanke om, at han havde brækket nakken.

Manden ligger sandsynligvis i respirator. Ifølge den seneste opdatering klokken 19.15 afventer man stadig resultaterne af hans scanninger, siger Peter Olesen. Det er uvist, om manden vågner.

- Han er stadig i overhængende livsfare. Man er i tvivl om, om han overlever, siger Peter Olesen.

Se også: Mand på handicap-knallert kvæstet i ulykke

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere