Mand i terrorsag fra Kundby bliver løsladt

Anklagemyndigheden opgiver terrorsigtelse mod 25-årig mand i terrorsag fra Kundby i Vestsjælland

Anklagemyndigheden opgiver sigtelsen mod en terrorsigtet mand i den såkaldte Kundbysag. Det oplyser mandens forsvarer, Michael Juul Eriksen.

- Vi har fået at vide, at sigtelsen mod min klient bliver frafaldet, fordi der ikke er grundlag for at køre en straffesag mod ham, og at han derfor bliver løsladt fra dags dato, siger Michael Juul Eriksen.

112 - 14. nov. 2016 - kl. 11:24 Kundby-sagen: 16-årig pige forbliver fængslet for terrorplaner

I sagen er også en 16-årig pige sigtet. Hendes forsvarer, Mette Grith Stage, har fredag også fået nyt om sagen.

- Anklagemyndigheden har ringet til mit kontor og fortalt, at anklageskriftet mod min klient kommer i dag, fortæller Mette Grith Stage.

Det betyder med andre ord, at mens sagen mod den 25-årige falder til jorden, så bliver der en retssag mod pigen.

Det er endnu uvist, hvad pigen vil blive tiltalt for.

Pigen er sigtet for at planlægge bombeangreb mod den jødiske Carolineskolen i København og Sydskolen i Fårevejle. Den 25-årige mand har været sigtet for at medvirke til hendes planer.

Han har været mistænkt for at hjælpe pigen med at skaffe bombemanualer og kemikalier. Derudover skulle han have hjulpet med fremstilling af sprængstoffet TATP og deltaget i planlægning af en prøvesprængning.

Michael Juul Eriksen bebuder, at der nu venter et erstatningskrav i den høje ende.

- Min klient har siddet varetægtsfængslet i 13 måneder, hvor han har været sigtet for terror. Det vil efter de gældende takster give en erstatning på omkring en million kroner, siger Michael Juul Eriksen.

FAKTA: Pige nu eneste sigtede i terrorsag fra Kundby

Efter at have holdt en nu 25-årig mand varetægtsfængslet i mere end et år dropper politiet nu sigtelserne mod ham og løslader ham.

Den 25-årige, der angiveligt også har været i Syrien for at kæmpe for militante islamister, blev anholdt 14. januar 2016 og sigtet for følgende:

* Medvirken til anskaffelse af bombemanualer og til forsøg på at udføre terrorangreb mod to skoler.

* En 16-årig pige fra den lille by Kundby ved Holbæk er fortsat sigtet og varetægtsfængslet i sagen.

Hun er sigtet for to forhold:

* I det første forhold er hun sigtet for frem til 12. januar 2016 at anvende bombemanualer, anskaffe kemikalier og forsøge at fremstille sprængstoffet TATP, som også kaldes "Satans Mor".

* Derudover sigtes hun for at planlægge en prøvesprængning samt at forberede et terrorangreb mod Sydskolen i Fårevejle og den jødiske privatskole Carolineskolen i København.

* Angrebet mislykkedes ifølge sigtelsen, fordi hun blev anholdt.

* Ifølge pigens advokat er der ikke lagt op til en løsladelse af hende.

Kilder: Midt- og Vestsjællands Politi, advokat Michael Juul Eriksen

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere