Mand i varebil dræbt i soloulykke

Soloulykke kostede sent torsdag en mand livet syd for Aarhus

Ulykken skete kort efter klokken 23 (Video: Local Eyes)

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

En 35-årig mand omkom sent torsdag aften i en soloulykke syd for Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politis presseafdeling.

Se mere video på localeyes.dk

Manden kørte alene i en varebil på Gammel Horsensvej, da han af ukendte årsager kørte ud i rabatten og ramte et træ.

Ulykken skete kort efter klokken 23. Manden sad efter ulykken fastklemt, og en læge erklærede ham død på stedet.

En bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet med henblik på at klarlægge, hvorfor manden kørte galt. Fredag morgen står det endnu uklart, hvad årsagen er.

Mandens pårørende er blevet underrettet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere