Mand knivstukket i København

En mand er lørdag eftermiddag blevet stukket i armen på Christianshavn. Gerningsmændene er på fri fod

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet på en sms til 1224 (alm. sms-takst) eller send en mail til 1224@eb.dk

En 22-årig mand er stukket i armen med en kniv lørdag eftermiddag.

- Vi rykker på det klokken 16.47, fordi vi får en anmeldelse om, at en mand er stukket i armen ved Prinsessegade på Christianshavn, siger Michael Andersen, der er vagtchef hos Københavns Politi.

Lægefaglig personale har taget sig af manden, som er uden for livsfare.

- Fire-fem personer stikker efterfølgende af fra stedet. Et vidne fortæller os, at de kører væk i en gul Kia Carnival, som er en stor bil, siger vagtchefen.

Københavns Politi hører derfor gerne fra vidner, som skulle have set den store Kia køre væk.

Det er endnu uvist, hvad motivet har været bag knivstikkeriet.

- Det var ikke muligt at foretage en afhøring af den 22-årige på stedet, men nu må vi se, om han ikke har lyst til at snakke med os senere, siger Michael Andersen.

Det har været svært at få et signalement på gerningsmændene.

- Altså vi har fået at vide, at de bærer sorte dynejakker og kasketter. Men det er jo koldt, så alle har sorte dynejakker på, siger Michael Andersen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere