Mand knivstukket i nattelivet: Hasteopereret her til morgen

31-årig mand stukket i maveregionen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 31-årig mand er natten til søndag blevet stukket med kniv under en bytur i Viborgs natteliv.

Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik NIelsen, til Ekstra Bladet.

Episoden fandt sted klokken 3.41 ud for en restauration i Store Sankt Hans Gade i Viborg. Her kom den 31-årige i håndgemæng med to andre mænd.

- De tre kommer op at toppes. Der har været en uoverensstemmelse. To af dem trækker en kniv. En bliver stukket i maven. Han er blevet opereret her til morgen og er nu stabil, siger Henrik Nielsen til Ekstra Bladet.

De to gerningsmænd, der altså begge trak kniv, men hvor det alene var den ene, som stak den 31-årige, er blevet anholdt. Der er tale om en 26-årig og en 34-årig mand, der begge er lokale.

De fremstilles til eftermiddag i grundlovsforhør ved Retten i Viborg med krav om varetægtsfængsling.

Begge er blevet sigtet for grov vold.

- Nu skal vi klarlægge ud fra videoovervågning og vidneafhøringer, hvad det egentlig er der skete, siger Henrik Nielsen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere