Mand kørt ihjel af hjemmeplejebil

Ulykke kostede en 76-årig mand livet i Fjerritslev søndag morgen

Manden blev kørt ihjel af en bil fra hjemmeplejen. Politiet er på stedet. Video: Øxenholt Foto

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 76-årig mand er søndag morgen afgået ved døden, efter han blev påkørt af en bil fra hjemmeplejen på Parkvej i Fjerritslev.

- Af ukendte årsager befandt den 76-årige mand sig på kørebanen, hvor han så blev ramt, fortæller Bruno Brix, vagtchef hos Nordjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

- Han blev erklæret død på stedet, og de pårørende er underrettet, tilføjer vagtchefen.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze

Bag rattet på bilen, som påkørte den ældre mand fra Fjerritslev, sad en kvindelig ansat hos hjemmeplejen. Hun var ifølge politiet på arbejde.

Kvinden blev i forbindelse med hændelsen alkoholtestet. Hun var ifølge Bruno Brix ædru.

- Hun er blevet afhørt med en sigtets rettigheder, siger vagtchefen.

Det er helt almindelig procedure, når begivenheder som søndagens indtræffer.

Vagtchefen tilføjer, at det på et senere tidspunkt bliver vurderet, hvorvidt der bliver rejst sigtelse mod hende.

- Vi afventer blandt andet bilinspektørens rapport.

Tilbudt krisehjælp
Morgenens tragiske begivenhed i Fjerritslev gør borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Gade, ondt.

- Vi er utroligt kede af, at en af vores medarbejdere har været involveret i en ulykke. Og vi er meget kede af det på familiens vegne, siger han til Ekstra Bladet.

Borgmesteren tilføjer, at:

- Vores medarbejder, som kørte bilen, bliver naturligvis tilbudt krisehjælp.

Den afdødes pårørende er ifølge politiet underrettet.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra hjemmeplejen i Fjerritslev uden held.

Dødsulykken skete på en strækning, hvor der ligger en række ældreboliger. Politiet ønsker ikke at oplyse, hvorvidt den nu afdøde boede i en af boligerne.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 08.27.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze

Ulykkesbilen fra hjemmeplejen. Foto: Øxenhold Foto
Ulykkesbilen fra hjemmeplejen. Foto: Øxenhold Foto
 

1 af 5 Foto: René Schütze
2 af 5 Foto: René Schütze
3 af 5 Foto: René Schütze
4 af 5 Ulykkesbilen fra hjemmeplejen. Foto: Øxenhold Foto
5 af 5 Foto: René Schütze
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere