Mand kørte frontalt ind i lastbil: Sammenstødet dræbte ham

Det er en 75-årig mand fra Grinsted, som klokken 10.30 omkom i trafikulykke i Sydvestjylland

En 75-årig mand fra Grindsted har torsdag mistet livet, efter at han kørte frontalt sammen med en modkørende lastbil på Tingvejen ved Årre i Sydvestjylland.

Det oplyser vagtchef Søren Strægaard til Ekstra Bladet.

Den omkomne mands pårørende er blevet udnerrettet.

Tingvejen har været spærret i mange timer efter ulykken. Og først kort før klokken 14 er den blevet åbnet igen. Spærringen skyldtes, at teknikere skulle undersøge ulykkesstedet. Tilbagemeldinger til vagtchefen tyder på, at den 75-årige ved et uheld er kommet over i den modsatte vognbane.

- Her rammer han lastbilen frontalt og er dræbt på stedet, siger vagtchefen.

Af anmeldelsen til alarmcentralen fremgik det, at der var gået ild i den 75-åriges bil. Det viste sig imidlertid, da beredskabet nåede frem, at der ikke var ildebrand.

- Det var bare noget røg, siger Søren Strægaard.

Føreren af lastbilen slap uskadt fra sammenstødet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere