Mand kvæstet: Gik ud foran bil

En mand blev natten til søndag hastet på hospitalet, efter han trådte ud foran en bil

Ved to-tiden natten til søndag blev en 43-årig mand bragt på hospitalet, efter han blev påkørt af en bil på Strandvejen i Hellerup.

Det fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi Søren Bjørnestad til Ekstra Bladet.

- Manden gik ind mellem to parkerede biler og ud foran en bil, som kom kørende, fortæller Søren Bjørnestad.

Hastet på hospitalet
Manden blev indlagt på traumeafdeling.

- Men derudover kender vi ikke hans tilstand, siger Søren Bjørnestad.

Politiet undersøger omstændighederne omkring ulykken.

I forbindelse med uheldet spærrede politiet Strandvejen mellem Callisensvej og Hellerupvej i cirka to timer. Den blev genåbnet tidligt søndag morgen. 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere