Mand kvæstet: Gravet fri af knuste glasskår

Fik stor mængde glas ned over sig ved arbejdsulykke i Nordjylland

Foto: Rene Schütze
Foto: Rene Schütze

En mand er torsdag morgen blevet kørt på Hjørring Sygehus efter en alvorlig arbejdsulykke i virksomheden Bo-Glas i Brønderslev.

Under arbejdet i virksomheden fik manden en større mængde glas over sig.

- Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder ved ulykken endnu. Men manden måtte graves fri af glasskårene, oplyser vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Det er endnu uklart, hvor alvorligt manden er kommet til skade ved ulykken.

- Den umiddelbare melding går på nogle knoglebrud og snitsskår. Hvor alvorligt det er, ved jeg ikke på nuværende tidspunkt, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Anmeldelsen kom klokken 7.43, og der blev sendt både ambulance, lægeambulance og en politipatrulje til stedet.

- Vi arbejder stadig på ulykkestedet. Arbejdstilsynet er også underrettet, siger Poul Fastergaard.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere