Mand lagde håndgranat inden Paludan-demo

En 19-årig mand er sigtet for tirsdag at have lagt en håndgranat på Blågårds Plads

Københavns Politi var tirsdag til stede på Blågårds Plads, hvor håndgranaten blev fundet. Video: Ritzau

En 19-årig mand er sigtet for tirsdag at have lagt en håndgranat på Blågårds Plads, hvor han på asfalten med spraymaling havde skrevet 'Død over Paludan'.

Det skriver Ritzau onsdag.

Manden blev anholdt tirsdag formiddag og er onsdag klokken 8.30 blevet præsenteret for sigtelsen i et grundlovsforhør ved dommervagten i København.

Her er det også kommet frem, at han også er mistænkt for at have været i besiddelse af en pistol.

Mandens forsvarer oplyser, at den sigtede gerne vil forklare sig, men efter anmodning fra anklagemyndigheden har dommeren besluttet at lukke dørene.

Forbud mod at demonstrere
Efter fundet af håndgranaten og skydevåbnet besluttede Københavns Politi tirsdag at udstrække et demonstrationsforbud for Stram Kurs og Rasmus Paludan i Københavns politikreds.

Lederen af partiet Stramt Kurs har de seneste dage varslet flere demonstrationer i København, Albertslund og Bagsværd. Siden hans demonstration på Blågårds Pladsi søndags, der førte til voldomme optøjer på Nørrebro, har han fået forbud mod at demonstrere.

Det holder dog ikke den racismedømte og islamkritiske partileder tilbage, og til Ekstra Bladet oplyser Rasmus Paludan, at han har indgivet en mundtlig anmeldelse om, at han og Stram Kurs ønsker at demonstrere i dag onsdag den 17.4.209 kl. 15.01 på boldbanerne bag Bagsværd Skole.

Opdateres ...

Skærm

Hent flere
Hent flere