Mand lod sin kamel stege i solen - så bed den hans hoved af

En kamelejer døde, da han ville løsne tøjlerne til sin kamel efter at have glemt den i den bagende sol i en hel dag

En kamel (ikke den på billedet) slog sin ejer ihjel efter at have stået bundet i solen en hel dag. (Arkivfoto: Colourbox)
En kamel (ikke den på billedet) slog sin ejer ihjel efter at have stået bundet i solen en hel dag. (Arkivfoto: Colourbox)

En indisk kamel-ejer har mistet livet efter at være blevet overfaldet af sin egen kamel. Det skriver Times of India.

Manden havde ifølge mediet efterladt dyret ude i den bagende sol med bundne ben, mens han lørdag skulle underholde nogle gæster i hjemmet.

Da ejeren, som ikke er angivet med navn, efter en hel dag kom i tanker om sin kamel, gik han ud til den for at løsne dens reb og tage den ind i skyggen.

Men så langt kom han ikke, for da han nærmede sig kamelen, blev den pludselig meget aggressiv og begyndte at angribe ham.

Ifølge et vidne, der har talt med den lokale avis, bed dyret mandens hoved af, så han mistede livet:

- Dyret løftede ham ved halsen og kastede ham ned i jorden, tyggede på kroppen og kappede hovedet af, fortæller vidnet, som i overensstemmende med flere andre fra den lille landsby i Barmer-distriktet i Indien, beretter, at den samme kamel flere gange før er gået til angreb på sin ejer.

Flere områder i den nordindiske stat Rajasthan oplever lige nu nogle af de højeste temperaturer, der nogensinde er blevet registreret.

For år tilbage mistede en australsk kvinde livet, da hun blev seksuelt overfaldet af sin fødselsdagsgave; En ung, lystig kamel.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere