Mand med alvorlig blødning ankom i smadret Audi: Vil ikke tale med politiet

En 22-årig mand har ikke lyst til at tale med politiet om det knivstikkeri, hvor han selv var offeret

Her ses bilen, mens den blev undersøgt af teknikere. Foto: Kenneth Meyer
Her ses bilen, mens den blev undersøgt af teknikere. Foto: Kenneth Meyer

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Den mand, som lørdag aften blev overført til Rigshospitalets traume-afdeling, ønsker ikke at tale med politiet. Det gør det naturligvis sværere for politiet at finde frem til, hvad der præcist er sket. Det fortæller vagtchef hos Københavns Vestegns Politi Peter Grønbech til Ekstra Bladet.

- Han har ikke ønsket at medvirke. Han vil ikke tale med os, siger vagtchefen.

- Det er ikke helt usædvanligt, at nogle personer i nogle miljøer ikke ønsker at blande politiet ind i sagerne.

Pulserende blødning i Audi
Den 22-årige mand blev lørdag omkring klokken 21.30 stukket i låret og kørt til Herlev Hospital i en Audi med smadret forrude. Kniven havde dog ramt så uheldigt, at det var nødvendigt at overflytte ham fra Herlev Hospital til traumecenteret på Rigshopitalet.

- Der er tale om en pulserende blødning, så det er meget alvorligt, og derfor er han blevet overflyttet til Rigshospitalet, fortalte vagtchef Lars Jørgensen lørdag aften til Ekstra Bladet.

Natten til søndag lod manden sig dog selv udskrive.

Flere teknikere undersøger den blå Audi, som den sårede ankom til hospitalet i med en kammerat bag rattet. Foto: Kenneth Meyer
Flere teknikere undersøger den blå Audi, som den sårede ankom til hospitalet i med en kammerat bag rattet. Foto: Kenneth Meyer

I forbindelse med gennemsøgningen af bilen fandt politiet en stor kniv. Dog kan vagtchefen ikke fortælle, hvilken rolle den fundne kniv har spillet.

- Det kan jeg ikke sige med sikkerhed på nuværende tidspunkt, siger Peter Grønbech.

Der ses tydelige skader på bilen, de to ankom til Herlev Hospital i. Foto: Kenneth Meyer
Der ses tydelige skader på bilen, de to ankom til Herlev Hospital i. Foto: Kenneth Meyer
 

Politiet efterforsker lige nu sagen og tilmed mandens baggrund, som vagtcehfen heller endnu ikke kan udtale sig om.

- Jeg ved faktisk ikke præcist, hvad det er for en fyr, vi har at gøre med.

- Der kommer nok ikke til at ske det store i sagen. Vi laver en opfølgning, men vi har ikke meget at gå efter, lyder det fra vagtchefen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere