Mand myrder familie på fem i Østrig

En mand har meldt sig selv til politiet, efter han dræbte sin ekskæreste og hendes familie i byen Kitzbühel i Østrig

En 25-årig mand har slået fem personer ihjel i Kitzbühel i Østrig. Foto: Ritzau Scanpix
En 25-årig mand har slået fem personer ihjel i Kitzbühel i Østrig. Foto: Ritzau Scanpix

Fem mennesker blev søndag morgen fundet dræbte i en bolig i vintersport- og feriebyen Kitzbühel i Østrig.

Det skriver VG.

En 25-årig mand er blevet pågrebet. De dræbte er hans 19-årige ekskæreste, hendes mor, far, bror og hendes nye kæreste.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Manden slog angiveligt sin ekskæreste ihjel, fordi de havde slået op. Foto: Ritzau Scanpix
Manden slog angiveligt sin ekskæreste ihjel, fordi de havde slået op. Foto: Ritzau Scanpix

Meldte sig selv
Politiet oplyser, at de efterforsker hændelsen. Gerningsmanden meldte sig selv til politiet kort efter at have begået drabene.

– I dag, kort før klokken seks om morgenen, blev 25 enheder fra Kitzbühel-området kaldt ind til politistationen, fortæller politichef hos Tirol politidistrikt Walter Pupp ifølge VG.

- Det skete, efter gerningsmanden lagde en pistol på disken i politistationen og sagde 'Jeg har lige dræbt fem mennesker'.

Politichefen melder, at motivet tilsyneladende var, at gerningsmanden og hans tidligere kæreste havde slået op.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Dræbte dem alle
- I morges kørte den unge mand til huset. Faderen åbnede døren, datteren kom også, og de havde et skænderi. Faderen bad manden om at forlade stedet, fortæller politichef Walter Pupp.

- Så kørte manden hjem, fik fat i sin brors skydevåben og kom tilbage klokken 5.30.

- Han dræbte faderen, moderen og pigens 25 år gamle bror. Derefter forsøgte han at trænge ind, hvor den 19-årige var sammen med sin kæreste, siger politichefen.

Scenariet endte med, at alle i boligen blev dræbt.

Brugte pistol
Manden brugte et skydevåben til at begå drabene. Politiet har beslaglagt pistolen sammen med en kniv.

De undersøger lige nu, hvilken rolle kniven spillede.

Gerningspersonen er blevet afhørt, og der er ind til videre ingen indikationer på, at der skulle have været andre gerningspersoner.

Gerningsmanden har ingen tidligere kriminel historik.

- Vi kunne ikke have forudset det her, siger politichef Walter Pupp.

Gerningsmanden havde ingen pletter på sin straffeattest, men havde for mange år siden haft kontakt med politiet på grund af 'mindre lovbrud'. Foto: Ritzau Scanpix
Gerningsmanden havde ingen pletter på sin straffeattest, men havde for mange år siden haft kontakt med politiet på grund af 'mindre lovbrud'. Foto: Ritzau Scanpix

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere