Mand og kvinde tiltalt for at sammenligne muslimer med grise

Retten i Odense behandler i dag sag om 29-årig mand og 19-årig kvinde, der i 2014 slog en vittighed op på Facebook, som kan opfattes racistisk

En 19-årig kvinde og en 29-årig mand sidder i dag på anklagebænken ved Retten i Odense for et racistisk opslag på Facebook. (Foto: Ole Frederiksen)
En 19-årig kvinde og en 29-årig mand sidder i dag på anklagebænken ved Retten i Odense for et racistisk opslag på Facebook. (Foto: Ole Frederiksen)

- Mooar! Hvorfor spiser vi ikke aber?

Fordi vi er beslægtede med dem!

- Er det, så også derfor muslimer ikke spiser grise?

Sådan lød teksten ved siden af et billede af en abe, da en 29-årig mand fra Fyn 26. november sidste år forsøgte at gøre sig morsom på Facebook.

Problemet for manden - og for en 19-årig kvinde, der fem dage senere valgte at dele opslaget på sin egen Facebook-profilside - er, at ikke alle delte hans umiddelbare begejstring, da de læste, hvad der stod på mandens Facebook-væg.

Se også: DF'er politianmeldt for racisme

Manden blev meldt til Fyns Politi for racisme, og her har anklagemyndigheden taget sagen så alvorligt, at både manden og kvinden er blevet tiltalt for at overtræde den såkaldte racismeparagraf, der taler om 'at forhåne eller nedværdige en gruppe personer på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering'.

Både manden og kvinden sidder i dag på anklagebænken ved Retten i Odense. Straframmen i den slags sager er alt fra bødestraf og op til to års fængsel i særligt grove sager.

Se også: Jurister: Okay at råbe perker på boldbanen

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen