Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Mand omkommet efter trafikulykke

Et sammenstød mellem to biler i Thisted fik dødelig udgang. 62-årig mand fra lokalområdet er omkommet

Det endte fatalt, da to biler torsdag eftermiddag stødte sammen nær slagteriet i Thisted.

En 62-årig mand er afgået ved døden efter trafikulykken, som føreren af den anden bil slap fra med nakkesmerter og lettere skader.

Politiet formoder, at den dræbte fik et ildebefindende, inden han kørte ind i den anden bil i krydset mellem Vegendalvej og Johnsens Allé.

- Vi baserer det på hans kørselsmønster. Lige før sammenstødet gassede han voldsomt op og kørte tværs over vejen, forklarer vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi.

De nærmere omstændigheder skal dog undersøges af en bilinspektør.

Familien til den dræbte er underrettet.

Mandens alder er blevet ændret fra 57 til 62, efter at Midt- og Vestjyllands Politi har ændret alderen i en pressemeddelelse.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen