Mand påkørt af tog: Svært kvæstet

Manden sad i en kabine-elscooter, som holdt inden for bommene, da toget kom kørende

Video: Local Eyes.

En 72-årig er kommet slemt til skade, efter at han natten til fredag blev påkørt af et tog i Ringe Centrum.

Det oplyser vagtchef Lars Thede til Ekstra Bladet.

Ulykken skete klokken 00.45 på Svendborggade/Algade.

Manden, der er fra lokalområdet, har pådraget sig svære skader.

- Han har flere brud og formentlig også indre blødninger, oplyser politiet.

Holdt bag bommene

Den 72-årige mand sad i en kabine-elscooter, som holdt inden for bommene, da toget kom kørende.

Ved I, hvor længe han har siddet der, og hvordan han er endt derinde?

- Nej. Vi er ikke stødt på overvågning, men vi kan konstatere, at han har holdt bag bommene, og at bomanlægget virker, fortæller Lars Thede.

Togtrafikken er fredag morgen ikke påvirket af ulykken.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere