Mand provokerede bisonokse: Nu skal han i fængsel

En fuld mand provokerede en enorm bisonokse. Det skulle han ikke have gjort

Her kan du se Raymond Reinkes bisonprovokation, der koster ham en tur i brummen. (Video: Viralhog)

Du kan se hele det vanvittige optrin i sin fulde længde øverst i artiklen

En amerikansk mand fra Oregon, USA, skal 130 dage i brummen, efter han på bizar vis valgte at lægge sig ud med en bisonokse.

Det skriver det amerikanske medie NBC News.

Hændelsen skete i Yellowstone National Park, der ligger delt i de tre stater Wyoming, Idaho og Montana, hvor Raymond Reinke, som bison-provokatøren hedder, havde fået lidt for meget at drikke.

Bisonoksen stod midt på vejen og blokerede trafikken, og det var her, at Reinke angiveligt forsøgte at få den til at flytte sig.

Myndighederne tolkede dog den store opstandelse helt anderledes, hvorfor Reinke nu kan se frem til 130 dage bag tremmer for chikane mod det kæmpe dyr.

Derudover har han fået forbud mod at komme i Grand Teton, Yellowstone og Glacier nationalparker de næste fem år.

- Jeg er ked af det på bisonens vegne. Den fortjente ikke, hvad jeg gjorde mod den, siger Reinke ifølge NBC.

Du kan se hele det vanvittige optrin i sin fulde længde øverst i artiklen

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere