Mand reddet op af sø i København

En mand er i nat faldet i vandet i Erdkehlgraven, København

Københavns Politi fik natten til lørdag klokken 03.19 en anmeldelse om, at en mand var faldet i vandet i Erdkehlgraven nær Galionsvej i København.

Det fortæller vagtchef hos Københavns Politi Carsten Reenberg til Ekstra Bladet.

- Han ønskede ikke hjælp, men vi kørte ud og samlede ham op, hvorefter han blev kørt til tjek på skadestuen, siger vagtchefen.

Ifølge tv2.dk var manden stærkt afkølet, da han blev reddet op, og han blev tilset af en læge og ambulance på stedet.

Vagtchefen fortæller til Ekstra Bladet, at den 44-årige mand er uden for livsfare og har det godt.

Københavns Politi ønsker ikke at kommentere, om manden var påvirket af alkohol.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere