Mand røg gennem isen to kilometer ude: 'Lad være'

Flere politikredse advarer mod at færdes på isen på søer

En person måtte fredag have hjælp til at komme op af vandet, efter han var gået gennem isen cirka to kilometer ude. Video: Localeyes

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En mand i 50'erne måtte fredag eftermiddag reddes op fra vandet, efter at han var røget gennem isen på Aareskov Sø ved Korinth mellem Faaborg og Ringe.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Lars Thede til Ekstra Bladet.

Se mere video på localeyes.dk

Ulykken blev anmeldt til alarmcentralen klokken 13.44. Manden var på det tidspunkt ude på søen på en såkaldt isbåd, som er en båd med meder, der kan skyde en høj fart på isen under gunstige vindforhold.

Cirka to kilometer fra land brød manden imdilertid gennem isen i sin isbåd, og han var ikke i stand til selv at redde sig ind til land.

Knap halvanden time senere var den imidlertid gal igen, fortæller Lars Thede.

- Der er åbenbart en tendens til, at folk tager af sted på de her isbåde. Ved den anden indsats var det heldigvis kun båden, der var gået gennem isen, og tre personer stod nu og kiggede på det. Men det er lige så galt. Det har altså ikke været koldt længe nok til, at isen er sikker at færdes på, siger Lars Thede til Ekstra Bladet.

Flere politikredse advarer folk om at færdes på isen. Foto: Localeyes
Flere politikredse advarer folk om at færdes på isen. Foto: Localeyes

Lars Thede fortæller, at det er en tommelfingerregel, at det skal have været uafbrudt frost i en uge eller mere, før isen er sikker nok. Og så lang tid er der slet ikke gået endnu.

- Enhver fornuftig burde tænke sig til, at det er forkert at gå ud på isen, siger Lars Thede.

Fyns Politi har anmodet Faaborg-Midtfyn Kommune om at sætte advarselsskilte op ved Arreskov Sø, sådan så politi og redningsberedskab forhåbentlig kan undgå flere episoder med folk, der går gennem isen.

Det er ikke alene Fyns Politi, som har valgt at advare folk om at færdes på isen.

Også Østjyllands Politi har valgt at reagere.

Det skete torsdag, da politiet fik flere meldinger om, at børn gik ud på søerne.

- Der er heldigvis ikke sket noget. Men vi har givet en kraftig formaning til folk om at holde sig fra at gå ud. Isen er ikke tyk nok til at gå på, siger vagtchef Morten Bang Rasmussen til Ekstra Bladet.

Lars Thede fortæller til Ekstra Bladet, at man først bør gå ud på isen, når myndighederne siger god for det.

Og i Aarhus fortæller Morten Bang Rasmussen, at isglade mennesker bør anvende skøjtebanen ved Musikhuset i Aarhus, hvor man kan have det sjovt, uden at det er farligt.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere