Mand sigtet for drab: Så farligt agerede de før påkørsel

En dashcam-video viser en af de to personer, der var involveret i dødsulykke på motorvejen. En af dem er død, den anden er sigtet for drab

Se videoen af den farlige situation her. Privatoptagelse

En 28-årig mand døde på tragisk vis, da han blev kørt over i mørket af flere biler ved Vallensbæk-forgreningen på Holbækmotorvejen tirsdag aften omkring klokken 23.

Politiet mener, at han blev skubbet ud på kørebanen af sin 30-årige kammerat, der er blevet sigtet for drab, subsidiært vold med døden til følge og uagtsomt manddrab. Han blev dog løsladt i grundlovsforhøret onsdag, fordi dommeren ikke mente, der var grundlag for varetægtsfængsling. Men politiet opretholder sigtelsen indtil videre.

Den sigtede har forklaret, at han og vennen var meget fulde og var blevet smidt af en taxa på motorvejen, efter de var kommet op at diskutere med chaufføren om prisen. Her forsøgte de at få nogle biler til at stoppe op. Men den nu afdøde stod ifølge den sigtedes forklaring meget langt ude på vejbanen, hvilken fik den sigtede til at forsøge at hive ham ind i siden af vejen.

Foto: Kenneth Meyer 112 - 5. dec. 2018 - kl. 17:20 Sigtet for at skubbe ven: Offer blev påkørt af flere biler

Men pludselig forsvandt vennen for øjnene af ham, forklarede han stærkt påvirket i retten.

112 - 5. dec. 2018 - kl. 14:23 Løsladt efter drama på motorvej: Sigtet for at skubbe ven ud foran bilerne

Hoppede ud på vejen
De stod ifølge politiet på motorvejen i tidsrummet 21.30-23, hvor de undervejs blev fjernet af politiet, men vendte tilbage.

Deres farlige ageren er fanget af Peter Bjørnslevs dashcam, der er et lille kamera, man kan sætte i forruden.

Peter Bjørnslev kom kørende på Holbækmotorvejen klokken 21.39, hvor han var på vej til Royal Arena for at hente sin nabos søn, der var på arbejde.

Han fortæller, at der er et svagt sving før det sted, hvor personen stod ude på vejbanen i mørkt tøj på den helt mørke strækning.

- Jeg har på fornemmelsen, at en mand hopper ud mod bilen, og jeg kan ikke se ham, før han er fem-seks meter foran mig. Jeg tænkte, om det var en blaffer eller en idiot, der prøver at skræmme livet af folk, siger Peter Bjørnslev.

Han så kun en mand, og på videoen ser det ud til, at der står noget hvidt ude i vejkanten.

- Jeg trækker i rattet og svinger over til venstre, og som du selv kan høre, hamrer jeg hornet i og siger 'for helvede', siger han og fortsætter:

- Jeg er jo lettet over, at det ikke er mig, der rammer en person. Det er jo ikke sjovt for nogen, siger han.

Den mand, der uforvarende påkørte den nu afdøde, var på vej hjem fra arbejde i en Opel omkring klokken 23 tirsdag aften.

Han har forklaret til politiet, at han så en person skubbe den person, der røg ud på kørebanen, med et kraftigt skub med begge hænder.

Han var overhovedet ikke i tvivl om, at der var tale om et overlagt skub, og at den anden persons handling var 100 procent bevidst.

Hos Københavns Vestegns Politi fortæller efterforskningsleder Ole Nielsen, at de er i gang med at tegne et samlet billede af episoden.

- Vi hører stadig gerne fra vidner, siger han og nævner, at de selvfølgelig gerne vil høre fra flere vidner, der så selve påkørslen. Der var dog tale om et splitsekund på en ikke særlig trafikeret vej på det tidspunkt.

Derudover skal liget af den afdøde obduceres.

Påkørslen skete omkring klokken 23 i Holbækmotorvejens vestgående kørebaner ved Vallensbæk, lige før motorvejen deler sig mod henholdsvis Roskilde (vest) og Ishøj (syd) nær Vallensbæk Sø (vandski-sø) og Store Vejleå.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen