Mand skød ud af vindue under biljagt

Mand anholdt i nat efter han affyrede mindst et skud ud af bilvindue med politiet i hælene

Video: René Schütze)

En mand har sovet rusen ud i detentionen i Aalborg, efter han i nat affyrede mindst et skud ud af vinduet i sin bil med politiet i hælene.

- Han skyder én måske to gange. Skudene er ikke rettet mod nogen, fortæller vagtchef Heine Hansen fra Nordjyllands Politi.

Efterfølgende forulykker manden på Engvej i Nørresundby og bliver klokken 1.37 anholdt af betjente, der har trukket tjenestepistolerne.

- Han pegede kortvarigt på politiet med sit oversavede jagtgevær, men slap det, da politiet trak deres tjenestepistoler,  siger Heine Hansen.

Forinden havde politiet rutinemæssigt forsøgt at standse bilen, hvorefter gerningsmanden prøvede at køre væk. Hvis alt går efter politiets plan, bliver han fremstillet i grundlovsforhør i løbet af lørdagen.