Mand skubbet ud foran tog: Ville beskytte rullestolskører

Blev skubbet i døde, da han ville forhindre røverisk overfald

Natten til onsdag blev Berlin ramt af et ganske brutalt drab.

På U-bahnhof Kottbusser Tor i bydelen Kreuzberg blev en 30-årig iraner dræbt, da han blev skubbet ud foran et tog, der i samme øjeblik kørte ind på undergrundsstationen.

Avisen Berliner Zeitung beskriver, hvordan manden tilsyneladende ville beskytte en rullestolskører, som han fugtes med.

To mænd, der beskrives til at have sydlandsk udseende, havde øjensynligt udset sig rullestolskøreren som offer, der skulle berøves.

Da den 30-årige forsøgte at lægge sig i mellem, vendte røver-duoen i stedet deres fokus imod den 30-årige, og da et tog kørte ind på stationen, skubbede de ham ud foran det kørende tog.

Den 30-årige blev klemt ihjel i mellem toget og perronen.

Mandens liv stod ikke til at redde, og han døde kort efter, da redningsvæsen var nået frem til stedet.

Gerningsmændene flygtede fra stedet. Politiet har nu åbnet en drabsefterforskning i forbindelse med sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere