Mand skudt på gåtur: Har du set noget?

36-årig blev ramt af i det ene ben men er uden for livsfare. Politiet søger vidner

Video: Kenneth Meyer

Den mand, der fredag aften ved 23-tiden blev skudt, er uden for livsfare. Han blev ramt i det ene ben, da han var var ude at gå en tur i området ved Agerhuset, 2670 Greve.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi lørdag i en pressemeddelelse, hvor de også beder offentligheden om hjælp.

Foto: Kenneth Meyer 112 - 20. mar. 2020 - kl. 23:53 Person ramt af skud

Vidner har hørt flere skud i området, og efterfølgende er flere personer blevet observeret køre afsted i ukendt retning i en sort personbil af mærket Audi og muligt modellen A 6.

Kl. ca. 23.15 fik Københavns Vestegns politi en anmeldelse om en brændende bil på Klausdalsbrovej, Herlev.

Politiet vil derfor gerne i kontakt med flere personer, der har bemærket nogen afgive skud eller set den sorte Audi personbil i Greve-området i forbindelse med skyderiet.

Offeret, der er udenlandsk statsborger, men med tilknytning til Danmark, blev kørt på hospitalet, og meldingen fra politiet i nat var, at han var i kritisk tilstand.

Politiet har været talstærkt til stede i Greve-området efter skyderiet for at foretage afhøringer, tekniske undersøgelser og lede efter spor, ligesom politiet nu også undersøger, om den brændte bil i Herlev kan være flugtbilen fra skyderiet i Greve.

Kontakt Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 4635 1448 eller via nærmeste politi på tlf. 114 med oplysninger og tip i sagen.