Mand snittet med kniv: Politi talstærkt til stede

En voldsepisode har fundet sted ved Holmegårdscenteret i Kokkedal, oplyser politiet

Politiet modtog anmeldelsen klokken 17.12. Video: Kenneth Meyer

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Politiet er mandag aften massivt til stede ved Holmegårdscenteret i Kokkedal i Nordsjælland.

Det bekræfter Nordsjællands Politi over for Ekstra Bladet.

- Vi har fået en anmeldelse om en voldsepisode, som vi er taget ud for at undersøge, lød det fra vagtchefen ved Nordsjællands Politi over for Ekstra Bladet ved 18-tiden.

Politiet oplyser på Twitter, at der er tale om noget tumult, hvor en 24-årig mand er blevet ramt med knivstik. Han er ikke kommet alvorligt til skade. Ifølge Ritzau er manden blevet snittet i ansigtet.

Nordsjællands Politi oplyser samtidig, at der foreløbig ikke er noget, der tyder på, at episoden har relation til skyderiet på Rungsted Strandvej lørdag aften, hvor en 20-årig mistede livet. De to byer ligger ellers ikke så langt fra hinanden, og Kokkedal er kendt for at huse dele af det kriminelle miljø i området.

Politiet har foretaget en ny anholdelse i drabssagen fra Strandvejen i Rungsted. Foto: Kenneth Meyer 112 - 8. apr. 2019 - kl. 13:31 Ny anholdelse i Rungsted-drabet: 21-årig er uskyldig, siger hans familie

Politiet modtog anmeldelsen klokken 17.12, og siden er et større område blevet afspærret, mens politiet efterforsker på stedet.

Flere læsere fortæller til Ekstra Bladet, at både en ambulance og en del patruljevogne er til stede i området.

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at politiet blandt andet undersøger området med hunde, og at der også bliver efterforsket ved den nærliggende skole.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere